Radiatorens ydeevne påvirkes af flere faktorer, som kræver nøje opmærksomhed under design og vedligeholdelse:
1.Strukturelle parametre: Finneafstanden mellem radiatorer med ribber (for lille fører til støvophobning, for stor reducerer konvektionseffektiviteten; typisk 8-15 mm), finnehøjde/tykkelse (højere finner resulterer i et større varmeafledningsområde, men overdreven tykkelse øger den termiske modstand), antallet af radiatoropstillinger skal resultere i større arealopstillinger, men skal resultere i større radiatoropstillinger passer til olietankens volumen).
2. Væskeparametre: Olie-sidehastighed (ca. 0,1-0,3 m/s for naturlig konvektion, ca. 0,5-1,5 m/s for tvungen cirkulation; højere hastighed resulterer i en højere varmeoverførselskoefficient), vindhastighed på luftsiden (ca. m/s til luftkøling; øget vindhastighed reducerer luftsidens termiske modstand).
3.Miljøfaktorer: Omgivelsestemperatur (jo højere temperatur, jo mindre er forskellen i olie-lufttemperatur, og jo lavere varmeafledningseffektivitet; nøje overvågning er nødvendig om sommeren), luftfugtighed (høj luftfugtighed fører let til kondens på radiatoroverfladen, hvilket vil korrodere metallet over tid og reducere varmeledningsevnen på en radiatoroverflade) isoleringslag, øget termisk modstand er påkrævet;
4. Materialeegenskaber: Radiatormaterialer er sædvanligvis lav-kulstofstål (varmeledningsevne ca. 45-50 W/(m·K)) eller aluminiumslegering (varmeledningsevne ca. 200-230 W/(m·K)). Aluminiumslegering har højere varmeafledningseffektivitet, men det er også dyrere; valget bør træffes ud fra økonomiske overvejelser.
